Relationsterapi

NARM®-terapi

Vi har alle opbygget en strategi for at håndtere vores liv, afhængig af de forhold vi er vokset op under. De fleste af os har et harmonisk liv det meste af tiden, men vi kan i visse situationer opleve, at vi reagerer uhensigtsmæssigt, og nogle af os kan endda hyppigt bringe os i situationer, vi ikke ønsker og egentlig ikke magter, men vi gør det alligevel, fordi vi ikke kan lade være.

Hvis samtidigt kroppen giver os signaler om, at der er en ubalance et sted, f.eks ved smerter eller spændinger, hjertebanken og andre angstsignaler, søvnløshed, appetitforstyrrelser mv., er der grund til at lytte og handle, før vi bliver rigtigt syge.

Vores overlevelsesstrategier afspejler på hvilket tidspunkt i vores spæde liv, vi ikke er blevet mødt eller spejlet optimalt. I disse perioder af vores liv tilpasser vi os omstændighederne, da vi ikke har andet valg.

Hvis vi ikke gør det, overlever vi måske ikke. Når vi så vokser op og fortsætter denne adfærd, kan vi opleve, at det medfører ubalance i kroppen, som gør os syge, psykisk som fysisk.

NARM®-behandlingen tager således udgangspunkt i vores overlevelsesstrategier, og kobler dem til vores symptomer, således at vi blidt og respektfuldt kan forandre os, og blive raske igen.

Amazons forlag
Omslag: Claudia Smelser

Link til NARM®-foreningen.

Artikel om NARM fra PsykologNyt

ARTIKEL I PSYKOLOG-NYT med psykolog Tove Mejdahl om NARM (Neuro Affektiv Relations Model) juni 2017

-I NARM er det et fælles menneskeligt vilkår, at alle har udviklingstraumer. De fleste fysiologiske og psykologiske problemer kan spores tilbage til et eller
flere uopfyldte grundbehov i barndommen, som afleder overlevelsesstrategier, der siden kommer til udtryk i forskellige typer adfærd. Vi kan hverken forandre fortiden eller bekymringer om fremtiden, men jeg kan bringe opmærksomhed til, hvad der
foregår lige nu og her i forbindelsen mellem klientens nervesystem, følelser og tanker.
På den måde kan man over tid blive så bevidst om sine individuelle overlevelsesstrategier, at man kan undgå, at indre dynamikker hindrer en i at udfolde sit potentiale.

NARM er en ung terapiretning i rivende udvikling, som Tove Mejdahl siden 2013 har stået i spidsen for at udbrede kendskabet til i Danmark. Selv har hun som psykolog livet igennem uddannet sig bredt netop for at forstå, hvorfor krop og psyke ofte slår fælles knude.

I NARM-terapi byder Tove Mejdahl ikke sine klienter velkommen med traditionel samtale om klientens udfordringer men derimod med en særlig invitation til at sanse.
– Giv dig selv et øjeblik til at mærke, hvad der sker i kroppen lige nu.
Formuleringen er udtryk for den særlige metode kaldet somatisk mindfulness, der udgør et af NARMs tre centrale grundelementer. Somatisk mindfulness
hjælper klienten til at blive opmærksom på, hvad kroppen og nervesystemet fortæller. En yderst empatisk terapeutisk relation gør, at Tove Mejdahl også
ofte selv kan mærke det samme i sin krop. Og med NARMs egen udviklingspsykologi som teoretisk radar kan hun spore sig ind på, hvilke temaer og
overlevelsesstrategier, der formodentlig udfordrer klienten.
For i NARM-terapi spiller hverken tanker, følelser eller krop hovedrollen. De udgør et fasttømret ensemble, hvis komplekse samspil lærer klienter at forstå deres uhensigtsmæssige handlemønstre.
– Antagelsen i NARM er, at tidlige erfaringer fra den tætte relation til vores forældre som primære omsorgspersoner sætter sig i nervesystemet og afføder tillærte overlevelsesstrategier. Livet igennem påvirker de vores selvværd, relationen til os
selv, vores omgivelser og evnen til at adskille os sundt fra andre. Kroppen fortæller altid den sande historie og for at håndtere de problemer, overlevelsesstrategierne
kan give, er det nødvendigt at lære sine reaktioner at kende både sansemæssigt, følelsesmæssigt og kognitivt.

Ifølge Tove Mejdahl adskiller NARM sig dermed fra andre terapiformer ved at sætte ind på alle niveauer af hjernen og arbejde både ’top-down’ og ’bottom-up’, som hun kalder det. Det betyder populært sagt, at NARM både lader kognitive erkendelser
sætte adfærdsændringer i gang akkurat som i kognitiv terapi, og samtidig lader kroppen fodre hjernen med nye indsigter, som det delvist sker i psykoanalyse.

NARM er på flere måder beslægtet med netop psykoanalysen, for den tillægger
også barndommen stor betydning, forstår barnets udvikling som fortløbende faser med henholdsvis en ideel og en ubalanceret udgang, og bruger det
psykodynamiske møde mellem terapeut og klient som instrument til at registrere, hvad der er på spil.

Fem faser med mulige ubalancer.
Fem kernebehov og fem matchende overlevelsesstrategier er essensen af NARMs udviklingspsykologi, som Tove Mejdahl mentalt bladrer igennem, når hun
i en samtale undersøger sine klienters udfordringer.
– Det ligger dybt i mennesket at tilpasse sig og gå langt for at beskytte sine vigtigste relationer. Hvis man i den tidlige barndom ikke får opfyldt sine biologiske kernebehov, fordrejes livskraften af overlevelsesstrategier. Det sker for, at barnet
kan mærke samhørighed og opnå forældrekærlighed. Mit kendskab til overlevelsesstrategierne gør, at jeg relativ hurtigt kan pejle mig ind på, hvad der præger klientens relationer uden, at jeg behøver høre hele livshistorien, for der knytter sig bestemte nøgleord, talemåder og adfærd til de enkelte udviklingsfaser.
Men det er vigtigt at slå fast, at NARM beskæftiger sig med mennesker, ikke med overlevelsesstrategier.

Kontakt er det første af NARMs kernebehov, der etableres fra undfangelse til fødsel. Når barnet er ønsket, graviditet og fødsel god, opbygger man en grundlæggende følelse af at være velkommen i verden; men opfyldes behovet ikke, vil man savne
eksistensberettigelse og føle sig som en belastning.
Det andet kernebehov kaldes afstemning og opfyldes, når spædbarnet får den ønskede ro, hvile, mad, kærlighed og opmærksomhed og lærer, at egne behov er
berettigede. Ellers går barnets behov i dvale, og man risikerer at blive mere optaget af andres behov end egne, som man typisk også får svært ved at mærke
eller skammer sig over.
Det tredje og fjerde kernebehov for tillid og autonomi er parallelle, for ideelt lærer barnet mellem to og fire år både at være afhængig af sine forældre og sætte grænser. Svigtet tillid opstår derfor blandt andet, når forældres behov overskygger barnets, eller i utrygge familier, hvor barnet lærer ikke at stole på andre, og det kan føre til kontroladfærd og stræben efter magt og styrke for at undgå egen svaghed
og bekæmpe andres. Trangen til autonomi lider typisk knæk under autoritære forældres monopol på rigtigt og forkert. Barnet vil så fraspalte sin protest og kan som voksen søge at undgå åbne konflikter, være styret af en indre kritiker og være tilbøjelig til at lægge for stort pres på sig selv med stress og udbrændthed til følge.

I NARMs sidste udviklingsfase har 5–6 års barnet et kernebehov for kærlighed og seksualitet, men også brug for at spejle sig i forældre, der viser, at de er kærester og har noget sammen alene. Ubalance kan betyde, at man får svært ved at give efter foren dyb, intim forbindelse, bliver meget optaget af udseende og performance og ser kærlighed som en handelsvare. Den konkurrencebetonede adfærd er
målrettet, men uspontan, og tåler sjældent, at andre kan sætte en finger på noget.

– Logikken i NARMs udviklingsteori er, at jo tidligere ubalance i kernebehovene indtræffer, desto større vil konsekvensen være, og man kan groft inddele overlevelsesstrategierne i tidlige og sene.
Førstnævnte medfører ofte, at man under pres bliver styret af det para-sympatiske nervesystem, der normalt bringer os i hvile og ro, men under indflydelse af
overlevelsesstrategien vil føre os ind i en opgivende, afmægtig adfærd. De senere overlevelsesstrategier gør typisk, at man har en præference for den handlekraft,
der hentes i det sympatiske nervesystem, og viser sig som et ønske om at gøre, klare og ’være på’.

Det er her, metoden somatisk mindfulness og NARMs særlige fokus på relationer forenes. Tove Mejdahl kan ofte fysisk mærke, når klienten har brug for at
få krop, følelser og tanker forbundet.
– Når jeg jævnligt spørger til, hvad der foregår i klientens krop, er det for at sætte tempoet ned og komme ind i en her-og-nu opmærksomhed. Selvom NARM beskæftiger sig med fraspaltede behov fra barndommen, fokuserer terapien kun på sporene i dag, hvor man har mulighed for at ændre sin aktuelle adfærd. Men den intense opmærksomhed på her-og- nu hjælper også til at tune mig ind på klientens
reaktioner og opbygge en fysisk resonans over for, hvad der sker i den andens krop, formodentlig ved hjælp af spejlneuroner. Så somatisk mindfulness er en åben, nærværende undersøgelse af den umiddelbare kropslige tilstand, imens vi taler sammen, og det har i sig selv en helende effekt, fordi det understøtter en organisk
proces i nervesystemet, som jeg yderligere kan forstærke med min kropslige ro og måden at bruge min stemme på.
Det er lidt ligesom en mor, der afstemmer sig med sit spædbarn for at regulere dets følelser og kropslige reaktioner.

I begyndelsen virker Tove Mejdahls tilbagevendende opfordring til at mærke, hvad der foregår i kroppen, en anelse irriterende, for den afbryder samtalen. Men
efterhånden kvitterer min krop for den stoiske ro, sætningen fremsiges med, og jeg mærker eksempelvis en overraskende rislen i benene eller et åndedræt, der med tyngdekraft falder ned i maveregionen eller pludselig skyder op i brystet. Det åbner en utrænet kanal, hvor refleksion ikke blot foregår i hovedet, men også med sanserne. Det er meningen.

-Opmærksomheden på kroppens reaktioner og nærværet i relationen giver en ro til at fordybe sig og mærke følelser, der måske ikke så ofte får plads. Når man er styret af sine overlevelsesstrategier, ser man primært verden med barnets øjne.
Jeg kan hjælpe med at mærke barnetilstanden og færdiggøre følelserne fra dengang, men det foregår fra et solidt voksent fundament, for i NARM bestræber vi os på at arbejde voksen til voksen om at genetablere kontakten til kernebehovene og dermed livskraften.
Man lærer at forstå sine overlevelsesstrategier, drage omsorg for, at de engang var nødvendige, og opmærksom på, hvordan de træder frem i nuet. Man går i gang med at dis-identificere sig med dem og kommer i kontakt med sit voksne jeg,
når man ser på strategierne uden at være i dem.

Fra bindevævssygdom til lettelse.
I sit eget liv var det også kroppens reaktioner, der vakte Tove Mejdahls interesse for psykologi. Som ung, nyuddannet lærer skulle hun i forbindelse med sit første job røntgenfotograferes, og resultatet var en bindevævssygdom, hun hverken kendte til eller havde symptomer på. Derfor tog hun ikke notits af den, før hun igen blev indkaldt til røntgen, da hun fik sit første barn. Nu udskrev lægerne akut binyrebarkhormon, men Tove Mejdahl takkede nej og opsøgte i stedet alternativ behandling, som hun også blev syg af.
– Det gav mig en intuitiv fornemmelse af, at min krop dybest set er mit eget ansvar, og jeg begyndte at interessere mig for sammenhængen mellem krop og psyke og
bygge bro mellem alternativ og konventionel behandling.

Tove Mejdahl begyndte som 30-årig at videreuddanne sig som psykolog, og i kølvandet fulgte uddannelser i healing, bio-energetik, gestaltterapi, psykodrama,
bodynamic og hypnose. På en efteruddannelse i Somatic Experience-terapi, der arbejder med choktraumer, mødte hun Laurence Heller, der er NARMs fadder. I et tæt følgeskab med ham fandt hun sin endelige retning..

– Min egen dominerende overlevelsesstrategi er en tendens til at byde mig selv for meget, men i arbejdet med klienter er jeg tvunget til at være til stede her-og-nu uden
et bestemt mål for øje, og det er en stor lettelse at have lært det sprog at kende gennem NARM.

Siden har Tove Mejdahl været undervisningsassistent på NARM-uddannelser, faglig konsulent på oversættelsen af NARMs grundbog ’Udviklingstraumer’, og er nu dybt engageret i at udbrede NARM ikke bare i Danmark, men også i Norden.

– Retningen har momentum for øjeblikket, fordi man både pædagogisk og psykologisk tillægger relationer, kontakt og afstemning så stor betydning i dag. NARM kan bruges som supplement, uanset hvilken terapeutisk retning man arbejder efter.

SERIE: TERAPIPORTRÆTTER
Psykologi har mange retninger. I denne serie
tegner Magasinet P et portræt af forskellige
terapiformer – og de psykologer, der har taget
dem til sig. I dette sidste afsnit af serien møder vi
Tove Mejdahl, der arbejder med både kroppen
og psyken som NARM-psykolog.